Valg af håndtørrer

 

Hvorfor vælge en håndtørrer frem for papir, og i så fald hvilken model?

Er der meget vedligeholdelse ved brug af håndtørrer, bruger de meget strøm og hvor mange håndtørrer kan der sidde på en gruppe?

Skal det være en håndtørrer hvor hænderne holdes ind under eller skal det være en model hvor hænderne placeres vertikalt ned i håndtørren?

Findes der håndtørrer specielt udviklet til børn. Skal der vælges en speciel håndtørrer til brug for handicap toiletter og hvad med støjniveauet, hvordan måles decibel og  skal de kunne opsamle overskydende vand fra hænderne?

Selve udseendet, hvordan vælges den rigtige farve eller skal den måske være i rustfri stål og hvad betyder det når der står at den kan leveres med duft og hepa filter?

- ja mulighederne er mange og kan godt give anledning til forvirring.

 

Her følger en lille guide til dit/jeres valg af håndtørrer:

 

HVILKEN MODEL

Allerførst skal vi beslutte om det er modellen hvor hænderne holdes ind under eller ned i håndtørren. Det er har meget med plads at gøre – hvor modellerne med hænderne ind under kræver meget lidt plads, kræves der noget mere plads hvis modellen er hvor hænderne føres vertikalt ned i håndtørren.

Vi bruger i daglig tale betegnelserne ”hands up” eller ”hands down”.

illuhåndtørrerilluhaandtoerrer2

Såfremt der skal sidde mange håndtørrer på en toiletgruppe kan Watt forbrug blive aktuelt. Begge modeller fås i dag med meget lavt Watt forbrug.

Der findes op til flere koncepter hvor producenter har udviklet et koncept tilegnet for børn, hvor flotte motiver og støj har første prioritet. Til handicap toiletter bør vælges en model der er tiltænkt for samme, primært med fokus på placering.

Er håndtørren til brug for steder hvor miljøet kræver at den er robust, skal kunne tåle ”lidt af hvert” er dette også et valg at gøre.

 boern-handdryerhandicap-haandtoerrer

Illustration – billede af begge typer:

HVAD ER BEDST – HVILKEN TYPE

Hvad er så bedst: Hvad angår tørre evne er de lige gode, der er kun oplevelsen af hvorledes det foregår til forskel og det kan jo være en individuel bedømmelse.

Hands down modellen har så den store fordel at de kan opsamle overskydende vand fra hænderne, hvilket betyder at vandet ikke efterlades på gulvet.

Til gengæld er vedligeholdelse af ”hands up” modellerne noget nemmere, de skal jo blot tørres af hvor en ”hands down” model kræver lidt ekstra, dette i form af tømning af vandbakken (der hvor det overskydende vand løber ned) samt en lidt grundigere rengøring for til stadighed af holde dem pæne og indbydende for brugeren. I daglig rengøring må der påregnes ca. 30-60 sekunder ekstra for en hands down model

 

ØKONOMI

Skulle vi måske have kigget økonomi som det første. Nej, der er ingen tvivl, der ligger en stor besparelse i at bruge håndtørrer frem for papir. Ved hjælp af en simpel beregning kan vi hurtigt dokumentere at papir, det være sig håndklædeark eller ruller er dyrere i forbrug målt op imod hvad en håndtørrer koster i strøm og vedligeholdelse. Såfremt der bruges papir er der jo også omkostninger forbundet med opfyldning af papir i dispenseren, tømning af og forbrug af plastikposer samt de skraldespande der skal monteres, indkøbes til samme.

Hands down modellerne er større investering set i forhold til hands up. Selve maskinen har en større volumen, den kan opsamle vand og giver som oftest et løft til det eksisterende interiør.

Rekvirer eventuelt et Excel ark med fysiske beregninger der viser omkostningerne ved henholdsvis brug af papir eller en håndtørrer.

 

STØJNIVEAU

Nu har vi så besluttet hvilken type/model vi ønsker, så kan vi kigge lidt på støjniveauet. Motoren på en håndtørrer suger luften ind og blæser det ud på hænderne og netop her opstår det, nogle kalder ”larm” fra en håndtørrer. Derfor er placering af håndtørren, den rigtig højde meget vigtig så hænderne føres præcis der hvor luftstrømmen på bedste vis tørrer hænderne og giver mindst muligt støj. Der udvikles til stadighed på dette område og der kan i dag vælges modeller hvor hastighed på motoren samt dysens beskaffenhed (der hvor luftstrømmen presses igennem) gør støjniveauet minimalt, stadig med en absolut god og effektiv håndaftørring til følge.

 

HEPA FILTER – DUFT

Flere håndtørrer kan i dag leveres med et indbygget hepa filter, hvilket gør at luften ”renses” gennem filtret inden den blæses ud på hænderne. I praksis betyder det er at filtret opsamler unødige små partikler hvilket også er med til at holde motoren mere ren. Der kan i visse modeller også indsættes en lille speciel udviklet duft anordning der gør at dårlig luft på toilettet nedbrydes, selve duften er meget afbalanceret – vi kalder det ”Zero Smell”.

zerosmell hepafilter

FARVER ELLER RUSTFRI STÅL

Så kom vi helt frem til valg af farve eller udseendet og dermed selvfølgelig også fysisk model, og det lyder jo som en mere enkel opgave. Hvis punkterne ovenfor er gennemgået så vil det typisk være farven eller om det skal være rustfri stål der står tilbage – og igen et meget individuelt valg. Farven hvid er i dag den absolut mest valgte, det er tidløst og virker altid meget hygiejnisk men flere producenter har en stor farvepalette med mange spændende farver. En lakeret håndtørrer er nem at vedligeholde, det kræver blot en mikrofiberklud eller lignende.

Vælges en rustfri stål model kan der være lidt større udfordringer, dette afhængigt af kvaliteten på den stål der er brugt i produktionen og om den er børstet mat eller i blank krom.

 

TILBEHØR TIL HÅNDTØRRER – MONTERINGSPLADE.

Udskiftes en håndtørrer til anden model kan der være behov for at tildække allerede eksisterende huller. Hertil findes en monteringsplade hvorpå den nye model monteres. Pladen kan også benyttes som en generel beskyttelses plade for klinker.

 bagplade-haandtoerrer-beskyttelse

Vi håber ovenstående har været til hjælp for dit/jeres valg af håndtørrer!